HVAD JEG TROR PÅ?
                                  

Jeg er medlem af den danske folkekirke, som jeg synes passer godt ind i den danske kultur og historie, og som yder et flot stykke socialt arbejde. Her er jeg døbt, konfirmeret og ægteviet. I øvrigt lægger jeg ikke vægt på, hvilken religion eller hvilket trossamfund, vi knytter os til. Jeg tror, vi alle jagter "lykken" og at være fri for lidelse. 

Mange har "valgt" enten at tro på, at livet er TILFÆLDIGT (hvorved vi pådrager os ansvar for og kontrol af at gøre det "klogeste"), eller at livet er en opgave, en PRØVELSE (hvorved vi skubber opmærksomheden uden for os selv og fremmer det "vurderende" og at være "gode"). I begge tilfælde dannes grundlaget for bekymring, frygt og skyldfølelse.

Det er mit livsgrundlag, at LIVET er en GAVE, og jeg tror på, at selve livets mening er at GLÆDES over denne gave og at GIVE denne GLÆDE videre.

Eller sagt på en anden måde: Jeg tror på Jesus´ ord, som det gives os i "Et kursus i mirakler" - at vi ved at inkarnere i denne fysiske verden, har adskilt os fra "den altomfattende kærlighed/Gud" og derved har pådraget os en skyldfølelse, som vi projekserer ud i den menneskeskabte fysiske/egoets verden, hvor vi så møder den som frygt, vrede, lidelse, sygdom, krig og grusomhed. 
                                                                                                                                          
Jeg tror, at vi er søgende efter den kærlighed og fred, som vi adskilte os fra ved inkarneringen her, men som vi først vil finde, når vi kan slippe skyldfølelsen, hvilket alene kan ske gennem tilgivelse og kærlighed - både overfor andre og især os selv. Tilgivelse for adskillelsen fra kærlighed/Gud.

Igennem livet vil vi ustandseligt møde EGOETS forsøg på at overbevise os om noget andet. Vi bliver gang på gang bekræftet i "det, vi i forvejen tror på" - i vore projektioner, som vi får tydeliggjort gennem astrologien, i vort personlige horoskop. Kun ved at tage ansvar for vore projektioner, kan vi tage ansvar for vort eget liv. 

For mig ligger selve dette livs mening i at TILGIVE, at leve i KÆRLIGHED, i GLÆDE, at ophøre (=at integrere) vrede, fordømmelse og beklagelse, som intet ændrer i den retning, vi længes. Måske skal der mange liv til, før vi mestrer KÆRLIGHEDEN, men mens vi er her på jorden, tror jeg, vi kan hente hjælp til denne proces gennem indsigt og overgivelse i tillid til Universet.

Kort sagt: GIV af dig selv i KÆRLIGHED og du gives den!

Jeg tror,                                            
        at vejen til FRED (LYKKE)          
                          er kærlighed, 

                                                  mens frygtens vej fører os til ødelæggelse.

===================================================================== =================