Hvem er Titania?
![]()
Når jeg har valgt
navnet Titania for min virksomhed, skyldes det en meditationsoplevelse fra 1988:
Jeg bevæger mig hen over og forbi en række lig og ender i et rundt rum med en
stor kuppel. På indersiden af denne kuppel står: TITANIA, TITANIA, TITANIA og
i en linie nedenfor står: tryllestøv og alfekrystaller!
Ved opslag fandt jeg ud af, at een af planeten Uranus´ måner hedder TITANIA
(jeg var astrologistuderende på Uranus-centret i Vodskov).
Samme år drømte jeg: en medstuderende på astrologiholdet (en grafisk tegner,
der senere tegnede logo og blanketter for mig) gik med ryggen til mig op ad en
trappe. Bag på hendes mørkeblå jakke stod: LEGO.
Samme sommer besøgte jeg for første gang Legoland. Og der mødte jeg et
gammelt herskabeligt dukkehus, som en engelsk adelsmand havde lavet til sit
barnebarn. I dukkehuset boede en prinsesse med navnet TITANIA. (Legolands
brochure var blå!).
Et opslag fortalte om et keltisk sagn, hvori alfernes konge, Oberon, var gift
med TITANIA, "der mistede ALT, dog ikke folkets kærlighed".
I 1987 havde jeg en drøm: Jeg går forbi et gammelt hus med rødt
bindingsværk. Inde fra huset kommer underlige lyde som fra en maskine. Jeg
åbner døren og bliver klar over, at det er min butik, hvor der sælges
kager/brød formet som stjerner. (Senere (1992) blev jeg klar over, at lydene
var som fra en laserprinter, der tegnede horoskoper).
Sommeren 1989 er jeg på vej ud fra Nørregade 2, Zavi, og ser med eet,
bindingsværket fra min drøm. Det er Nørregade 1 - en frisørsalon, der var
til salg. Samme dag havde jeg lagt horoskop for en selvstændig frisør, Hanne,
der gerne ville noget andet.
Vi etablerede 7. nov.
1989 TITANIA - en butik med sten, krystaller, alternative bøger,
meditationsmusik, astrologisk rådgivning og frisørsalon. I 1991 omkom min
butiksansatte, Birthe, ved en trafikulykke, og Hanne ophørte for at studere på
Den sociale Skole. Butikken solgte jeg i 2002, men rådgivningsvirksomheden
TITANIA fortsætter......